Sundby Thy Autoophug

Reservedele

Vores efterhånden enorme lager er fuldt registreret på computer, og vi kan på få øjeblikke søge den ønskede reservedel – også hvis den ligger på lageret hos én af vore kolleger over hele Danmark!

Hvis det ikke er muligt at skaffe brugte dele, giver vi dig gerne et tilbud på fabriksnye reservedele til faste, lave priser.

Skrot

Vi skrotter din gamle bil, med respekt for miljøet, og genbruger alt dét vi kan!

Hvis din bil ikke længere kan køre, eller du ikke har mulighed for selv at komme med den, afhenter vi den gerne på vores egen autotransporter – ganske gratis.

Flaskegas

Hos Sundby Thy Autoophug kan du altid få en fast, konkurrencedygtig pris på ombytning af gas, så du kun betaler for selve gassen, når du afleverer din tomme Kosan Gas-flaske, f. eks. den klassiske Kosan Gas 11 kg. stålflaske, og få den byttet til en ny.

Når du skal skrotte din bil

Når den trofaste, gamle bil ikke kan mere, tager vi os pænt af den…
Vi skrotter din gamle bil, med respekt for miljøet, og genbruger alt dét vi kan!

Hvis din bil ikke længere kan køre, eller du ikke har mulighed for selv at komme med den, afhenter vi den gerne på vores egen autotransporter – ganske gratis.
Ønsker du at vi afhenter din bil, skal du først udfylde anmodningsblanketten her på siden [link]

Når du lader os skrotte din gamle bil, kan du være sikker på at det sker i henhold til alle gældende miljø-regler.
Dette betyder blandt andet at alle væsker tømmes ud, og miljøfarlige materialer udtages, før selve skroget af bilens karosseri sendes til genanvendelse.
Du kan med andre ord have rigtig god samvittighed, når du afleverer en bil til os – dét har vi!
Sundby Thy Autoophug er certificeret efter ISO14001
ISO systemet er et sæt internationale standarder for miljøsikring. Vores certificering betyder blandt andet at vi vægter miljøet højt, og at vi i dagligdagen udfører vort arbejde i henhold til de rutiner, som er udviklet til vores virksomhed.

Med NemID

Følg guiden her på Borger.dk for at afmelde din bil.

Fritaget for NemID

Hvis du er fritaget for at bruge MItID, skal du medbringe følgende når du kommer for at aflevere din bil:

  • Underskrevet Tro og love (denne blanket kan evt. udfærdiges her)
  • Billede-id
  • Fritagelsesattest for MitID
  • Bilens Reg. attest

Disse dokumenter er også obligatoriske hvis vi henter bilen ude hos dig.

Salg af metalskrot

Uanset om du er privat eller en virksomhed, så kan du sælge dit jern til os ved Sundby Thy Autoophug.
Priserne på jern varierer fra dag til dag, men ved Sundby Thy Autoophug betaler vi dig altid  dagsprisen.

Dit køretøj med trailer bliver vejet før og efter aflæsning. Der afregnes via bankkonto – så husk at medbringe dit kontonummer.